Rune T. Kidde - måske et hyldestdigt

Jeg ville have skrevet et hyldestdigt til Rune T. Kidde - den ælskelige æventyrgendigter, grimtegneren og den sorte humors skjald!
Men jeg kan ikke få det til at rime!

Og det er ikke pga. Rune T. Kidde, for han rimer både på slide og bide og så selvfølgelig Snøfthvide.
Det er heller ikke pga. Den Lilla Møghætte, for hun rimer både på Pulven, Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop.
Og da slet ikke pga. Klaskepot, Hærge-Hans, Grimme Grete, Tossepose, Den Grumme Ælling, Knud Kødpølse og alle de andre ækle æventyrguldæg.

"Det rimer nu til juleflæsk"
Det er så fedt, når sproget får tæsk.
Men det er kærlige bank og sprængen i luften
- tørre tæsk til snusfornuften.

Det er den der underlige ordspanking, de der vanvittige vinkler, de der umoralske moraler og den der æggende, bjæffende, bjældende, harkende, spruttende, hæsblæsende, trutteruttende, lårklaskende, får- og lamslående humor så sort som nat der både venter på dag og rimer på klat.

Det er den der voldsomme flod der pludselig løb tør.
Men det er også en begejstret beånding der stadig blæser hæs, løfter op og rykker hen.

Vi står i gengæld til dig, Rune T. Kidde.

Måske rimer det lidt alligevel.

Rune T. Kidde
- du forstod at spidde os andre rigide!