Nye emojis – føler du dig repræsenteret?

Emojisystemet indeholder 2823 emojis, men mange mener at det slet ikke er nok. 

Senest har bl.a. Florie Hutchinson forslået en ny emoji fordi hun mente den manglede blandt de mange valgmuligheder: den flade sko, også kendt som en ballerinasko. I sin argumentation bruger Florie Hutchinson bl.a. googlesøgninger der viser at "flad sko" i langt højere grad søges end "stiletter", som er en af de emoji-udtryksmuligheder der er i emojisystemet i forvejen. Hun ser det som et problem at kvinder – blandt de valgmuligheder der er lige nu i emoji-systemet – kun kan vælge mellem stiletter👠, sandaler med bred hæl 👡 og lange støvler 👢. Langt de fleste kvinder tilbringer mest tid i praktiske sko og ikke i røde stiletter, argumenterer hun.

Emojier er politiske
Det er ikke første gang at Unicode-konsortiet har fået forespørgsler på udvidelse af emojisystemet. I USA blev emojis en del af samfundsdebatten, da den da 15-årige teenagepige Rayouf Alhumedhi i 2016 fik designet en emoji med hijab via crowdfunding. Den muslimske pige sendte et syv sider langt forslag til The Unicode Consortium om at tilføje en hijab-emoji til udvalget af de små symboler, fordi hun mente, det ville have stor betydning for de mere end 550 millioner muslimske kvinder, der bærer hovedtørklæde. Den emoji er nu standardiseret som emojien “woman with headscarf”, 🧕,ligesom lignende emojis som fx “man with Chinese cap” og “person wearing turban”. 

Tidligere er kritikken kommet fra den sorte del af befolkningen, der ikke kunne genkende sig selv i de originale "simpson-gule" humørikoner. Derfor blev det muligt at vælge mellem forskellige hudtoner fra lys til mørk, ligesom det under temaet “familie” er blevet muligt at vælge mellem alle tænkelige konstellationer, dvs. både klassiske kernefamilier, regnbuefamilier og singleforældre – dog med maksimalt to børn. Så det næste er måske at familier med tre eller flere børn kommer ind i emoji-kampen. Retten til flere end to børn - digitalt! 

Bonus-info

Den originale gule smiley blev skabt i 1964 af grafikeren Harvey Ball – siges det! For mange hævder at have fundet på den glade smiley. Smileyen er set på tyrkiske potteskår tilbage i 1700-tallet, i et brev fra den danske forfatter Johannes V. Jensen og på filmplakater i 1950’erne. Men det var efter sigende Harvey Ball, der gav smileyen sin endelige gule glade form, “Happy Face”. 

Den Danske Ordbog har optaget ordet "emoji" og beskriver det som kendt siden 2009. Med vanlig largeness (dette ord findes også i ordbogen!!) foreslår DDO flere forskellige bøjningsmuligheder: 

emojien, emojis, emojier, emojiene, emojierne – men altså ikke emojisene ... 

emoji substantiv, fælleskøn

BØJNING -en, -s eller -er, -ene eller -erne

Ifølge en undersøgelse fra 2001 (Mål og Mæle) er flertalsendelsen -s den hyppigste i nye lån:

#DetKuHaVæretMig – aktivistiske hashtags

”Det kunne have været mig” er en sætning de fleste kan høre sig selv sige. Sætningen beretter om indlevelse og identifikation og bruges også om situationer som man netop er glad for ikke at være havnet i. Med sætningen tilkendegiver man samtidig en høj grad af tilfældighed. 

Tilfældighed som et vilkår er helt central når det kommer til hashtagget #detkuhaværetmig som mange læger og andre sundhedspersoner det seneste år har brugt for at dele deres historier og opråb om et presset sundhedssystem. Den konkrete anledning er ”Svendborgsagen” hvor en ung læge tilbage i 2013 blev anklaget for grov forsømmelse eller skødesløshed fordi hun kun gav en mundtlig ordination (i modsætning til skriftligt at føre den ind i journalen) og ikke fulgte op på denne. Kolleger over hele landet har siden vist deres opbakning til lægen ved både at oprette en støttegruppe på Facebook og en underskriftindsamling og ved at skrive kommentarer under hashtagget #detkuhaværetmig på Twitter, Facebook og Instagram. 

Kampagnen #DetKuHaVæretMig

Kampagnens hovedbudskab er at sundhedspersonalet på hospitalerne føler sig så presset i det daglige at det lige så godt kunne have været en af dem der var kommet til at lave den pågældende fejl. Det bør altså ikke være den enkelte læge der skal bøde for det de ser som et strukturelt og principielt problem. Manglende journalføring pga. tidmangel er i deres øjne et kollektivt vilkår i det nuværende sundhedssystem. Men i denne sag fik det voldsomme konsekvenser for den enkelte. På hjemmesiden detkuhaværetmig.dk forklarer lægerne at de efter Svendborgsagen føler sig presset til at vælge mellem at tage hensyn til den enkelte patient og at sikre deres egen ryg. De tænker alle ”det kunne have været mig”, og medicinstuderende støtter kampagnen via deres hashtag #DetKanBliveMig.

Hashtagget #detkuhaværetmig optræder på Twitter første gang d. 29. januar 2015 (om en anden lignende sag). Næste gang hashtagget bruges (af pressechefen for foreningen Yngre læger), er d. 15. september 2017, dvs. nogle dage efter at lægen er dømt skyldig i Landsretten – og så ruller det derudaf. Pressechefens opslag retweetes 53 gange og får 78 likes, så allerede fra starten er der opbakning til hashtagget. I dag er det brugt over 1200 gange på Twitter. 

Populære hashtags
#detkuhaværetmig optræder ofte sammen med andre hashtags hvis funktion er at ´placere´ indlægget rigtigt, dvs. gøre det søgbart for det publikum man ønsker at ramme, fx #dkpol (står for ”dansk politik” og er det mest brugte og overvågede hashtag i Danmark) og #sundpol, dvs. ”sundhedspolitik”. Andre hashtags er med til at eksplicitere den tematiske ramme, som fx #svendborgsagen og #patientsikkerhed (refererer bl.a. til Styrelsen for Patientsikkerhed). 

Foreningen Yngre Læger kunne have valgt at samle deres kampagneaktiviteter under andre hashtags, fx #EtPressetSundhedssystem, #AlleKanBegåFejl eller #ViManglerVarmeHænder. Men #detkuhaværetmig er retorisk meget mere velvalgt fordi det indebærer narrativitet og identifikation. Sætningen peger tilbage på en hændelse som afsenderen identificerer sig med. Der er altså implicitte, men klare referencer til noget fortidigt som på den ene side vækker læserens nysgerrighed, på den anden side sender et klart signal til denne om afsenderens personlige involvering og synspunkt. 

#detkuhaværetmig som aktivistisk hashtag er et perfekt kampagneværktøj fordi det understreger sammenholdet og fællesskabet – lidt på samme måde som #JeSuisCharlie gjorde efter terrorangrebet i Paris i januar 2015. Lægen er i øvrigt blev frifundet i Højesteret 28. marts 2018.

Blogindlægget er oprindeligt skrevet til Center for Retoriks blog: http://cc.au.dk/forskning/forskningscentre/center-for-retorik/blog/