#DetKuHaVæretMig – aktivistiske hashtags

”Det kunne have været mig” er en sætning de fleste kan høre sig selv sige. Sætningen beretter om indlevelse og identifikation og bruges også om situationer som man netop er glad for ikke at være havnet i. Med sætningen tilkendegiver man samtidig en høj grad af tilfældighed. 

Tilfældighed som et vilkår er helt central når det kommer til hashtagget #detkuhaværetmig som mange læger og andre sundhedspersoner det seneste år har brugt for at dele deres historier og opråb om et presset sundhedssystem. Den konkrete anledning er ”Svendborgsagen” hvor en ung læge tilbage i 2013 blev anklaget for grov forsømmelse eller skødesløshed fordi hun kun gav en mundtlig ordination (i modsætning til skriftligt at føre den ind i journalen) og ikke fulgte op på denne. Kolleger over hele landet har siden vist deres opbakning til lægen ved både at oprette en støttegruppe på Facebook og en underskriftindsamling og ved at skrive kommentarer under hashtagget #detkuhaværetmig på Twitter, Facebook og Instagram. 

Kampagnen #DetKuHaVæretMig

Kampagnens hovedbudskab er at sundhedspersonalet på hospitalerne føler sig så presset i det daglige at det lige så godt kunne have været en af dem der var kommet til at lave den pågældende fejl. Det bør altså ikke være den enkelte læge der skal bøde for det de ser som et strukturelt og principielt problem. Manglende journalføring pga. tidmangel er i deres øjne et kollektivt vilkår i det nuværende sundhedssystem. Men i denne sag fik det voldsomme konsekvenser for den enkelte. På hjemmesiden detkuhaværetmig.dk forklarer lægerne at de efter Svendborgsagen føler sig presset til at vælge mellem at tage hensyn til den enkelte patient og at sikre deres egen ryg. De tænker alle ”det kunne have været mig”, og medicinstuderende støtter kampagnen via deres hashtag #DetKanBliveMig.

Hashtagget #detkuhaværetmig optræder på Twitter første gang d. 29. januar 2015 (om en anden lignende sag). Næste gang hashtagget bruges (af pressechefen for foreningen Yngre læger), er d. 15. september 2017, dvs. nogle dage efter at lægen er dømt skyldig i Landsretten – og så ruller det derudaf. Pressechefens opslag retweetes 53 gange og får 78 likes, så allerede fra starten er der opbakning til hashtagget. I dag er det brugt over 1200 gange på Twitter. 

Populære hashtags
#detkuhaværetmig optræder ofte sammen med andre hashtags hvis funktion er at ´placere´ indlægget rigtigt, dvs. gøre det søgbart for det publikum man ønsker at ramme, fx #dkpol (står for ”dansk politik” og er det mest brugte og overvågede hashtag i Danmark) og #sundpol, dvs. ”sundhedspolitik”. Andre hashtags er med til at eksplicitere den tematiske ramme, som fx #svendborgsagen og #patientsikkerhed (refererer bl.a. til Styrelsen for Patientsikkerhed). 

Foreningen Yngre Læger kunne have valgt at samle deres kampagneaktiviteter under andre hashtags, fx #EtPressetSundhedssystem, #AlleKanBegåFejl eller #ViManglerVarmeHænder. Men #detkuhaværetmig er retorisk meget mere velvalgt fordi det indebærer narrativitet og identifikation. Sætningen peger tilbage på en hændelse som afsenderen identificerer sig med. Der er altså implicitte, men klare referencer til noget fortidigt som på den ene side vækker læserens nysgerrighed, på den anden side sender et klart signal til denne om afsenderens personlige involvering og synspunkt. 

#detkuhaværetmig som aktivistisk hashtag er et perfekt kampagneværktøj fordi det understreger sammenholdet og fællesskabet – lidt på samme måde som #JeSuisCharlie gjorde efter terrorangrebet i Paris i januar 2015. Lægen er i øvrigt blev frifundet i Højesteret 28. marts 2018.

Blogindlægget er oprindeligt skrevet til Center for Retoriks blog: http://cc.au.dk/forskning/forskningscentre/center-for-retorik/blog/