Hashtags - mit nye forskningsfelt

Hashtags er kortformens udfordring – en art lingvistisk haikudigt der udfordrer læseren og ofte vender det hele på hovedet.

Hvori ligger det lingvistisk interessante? 
Mit svar er foreløbig at det ligger to steder: 

1. Hashtags postulerer sammenhæng på tværs af indlæg og skaber sammenhæng i det enkelte indlæg på måder vi aldrig har set før. 

2. Hashtags er skribenternes nye legeplads - i hvert fald dem der elsker kortformer. 

Noget af det jeg skriver om er brugen af hashtags til at guide læserens forståelse af hvad man faktisk mener, som når man fx skriver #IPDM (Ikke På Den Måde, dvs. at tweetet ikke skal forstås seksuelt) eller #not og dermed angiver en vis form for ironi. 

Og så er der jo dem der synes hashtags og det at producere dem er helt vildt sjovt – en slags poesi, som fx #heltskudtafsted/ #hvorforstårjegpådethedpodieogdanser (Caspar Eric). 

To artikler om hashtags

Foreløbig har jeg skrevet to videnskabelige artikler om hashtags. Læs den ene af mine artikler her. Den anden er på engelsk og udkommer først til foråret :-)

Og jeg er ikke alene. Der begynder så småt at blive skrevet noget interessant om hashtags. Altså interessant fra en lingvistisk vinkel. Jeg kan anbefale disse to artikler hvis du vil vide mere: 
Scott, Kate. 2015. The pragmatics of hashtags: Inference and conversational style on Twitter. Journal of Pragmatics 81. 8-20. 
Zappavigna, Michele. (2015) Searchable talk: the linguistic functions of hashtags. Social Semiotics: 1-18. 

Den danske ordbog har fået 644 nye ord

644 nye ord. Nye og nye. Det er måske så meget sagt, men man har i hvert fald ikke kunnet finde dem i ordbogen før. For det er jo sådan med ord, som de skriver i Politikens artikel om nyheden:  

"At et ord ikke står i ordbøgerne, betyder nemlig ikke, at det ikke findes. Mange ord lever i årtier i talesproget, før de – måske – bliver en del af det nedskrevne ordforråd"

Men hvad er det så for nogen ord vi endelig kan få lov at slå op?
Det er både såkaldt nye ord som fx partycrasher og rundetrunte, og sammensatte ord som fx festryger og cykelkørsel. Lad være at slå de sidste ord op. Du har allerede regnet betydningen ud. De sidste to ord blev nemlig tidligere ikke taget med i ordbogen fordi de i princippet er let gennemskuelige og derfor egentlig ikke behøver leksikalsk forklaring. Hmmm... hvorfor så nu??

I Politiken mener de at det netop overståede valg har haft stor betydning for hvilke ord der er kommet med, som fx svingvælger og grundlovsstridig, men jeg synes det er mere interessant at hele 18 ord ud af de 644 starter med gen (som i "igen/atter"): gendannelse, genopdragelse, genoptræning og genskabelse. Det er jo ikke nye ord, men ord der fokuserer på at vi gør noget igen, at vi gerne vil have noget igen (tilbage). Er det sådan 10'erne er?

Eller er det mere sigende at der ifølge Henrik Lorentzen, ordbogens seniorredaktør, er kommet mere tryk på lokumssproget - eller lokumssproget er kommet på tryk? Ord som røvfattig, røvbillig (røv betyder i denne sammenhæng bare "meget", dvs. en forstærker) og nærigrøv kan vel ikke være taget med i ordbogen fordi de ikke "principelt er gennemskuelige". Nærigrøv er i øvrigt et andet ord for nærigrad, rad = "person med en nærmere bestemt egenskab", mens røv er klarere kategoriseret som skældsord, så vi trækker det lige lidt hårdere op, når vi siger røv.

Ord er kultur
Mit bud er at den slags ord også er kommet med i ordbog fordi den også er et kulturopslagsværk, og tak for det. Er der noget der siger mere om hvordan vi forstår os selv, hvad vi lægger vægt på, og hvad der beskriver os, end de ord vi bruger?

Et ord er ikke bare et ord. Hvis et ord rent faktisk bliver brugt, tilhører det vores sprogbrug. Sprogbrugen, dvs. de ord og vendinger vi faktisk bruger, fortæller hvem vi er (fx singler (betydning 3) eller pengeliderlig) - og nogle gange også lidt om hvem eller hvordan vi gerne vil være (fx causør eller peake)

Konference om sprogbrug i nye medier på SDU

Hvordan skriver vi på de sociale medier - og hvorfor? Det kunne have været underoverskriften på den konference om sprogbrug og interaktion i de nye medier som løb af stablen d. 29. april 2015 på Syddansk Universitet. 

Det handlede rigtig meget om Facebook - danskernes foretrukne sociale medie - men også lidt om blogs, Twitter og Instagram, og så handlede det rigtig meget om normer for hvad man skriver og hvordan man skriver det.

Hvad og hvorfor skriver vi?
Er det ok at skrive om sygdom og død?
Er det ok at publicere sig selv igen og igen og... som vi gør det når vi deler meget ud af os selv i statusopdateringer på Facebook - når vi skriver om den nye kæreste med rigtig mange detaljer - eller om lille Victors nye tand eller hans søde lille brækkede ben?
Er der et smalltalk-dilemma i at kommunikation er en mulighed, men ikke en nødvendighed?
Skriver vi for at få kontrol over kaos - for på den måde at give vores version af virkeligheden?

Hvordan skriver vi?
Er der normer for hvordan vi skriver uformelt på nettet, selv om det tilsyneladende kan se helt normløst ud, dvs. er de sociale medier et ortografisk reguleret rum eller ej?
Hvor er smileyer ok?
Er der konventioner for hvordan vi skriver sms'er?
Er kortformerne ha og ku på vej ind i sproget?
Er nogle stavefejl værre end andre - og kommenterer vi på hinandens stavefejl på nettet?
Er synnejysk i vækst på nettet?
Hvorfor skriver vi hashtags?

Nogle spørgsmål blev besvaret, andre står lidt hen i det uvisse, for det er stadig et forskningsfelt i vækst. Vi forsøger at se mønstre, men vi savner stadig den helt store korpussamling som kan give os mulighed for at give svar der både er kvalitativt og kvantitativt begrundede.

Men vi klør på!

Og vi var i denne her sammenhæng: Anne Scott Sørensen, Jesper Tække, Jakob Linea Jensen, Theres Bellander, Jonathan White, Anette Grønning, Eva Skafte Jensen, Marianne Rathje (arrangør af konferencen og tak for det), Margrethe Heideman Andersen, Anna Kristiansen, Andreas Stæhr, Malene Monka, Astrid Westergaard og undertegnede.

Long time no see

Når noget forkert bliver "rigtigt"

Til trods for det ugrammatiske i "long time no see" er dette udtryk en helt accepteret hilsen man kan bruge når man ikke har været i kontakt med hinanden længe.

Relevans?

Den læser vi jo altid efter, så her kommer den:

1. Det ER længe – umanerligt længe – siden jeg sidst har skrevet noget på denne blog. Det skal der nu laves om ved!
2. Jeg har lidt guf for interpunktionstegsnørder, for jeg har netop læst en fuldstændig forrygende artikel om moderne tegnsætning.

Hvis vi nu kalder det ekspressiv tegnsætning… 

Altså... når vi sætter flere (eller/og andre) tegn ind i vores tekst end vi bør ifølge retskrivningsreglerne, som fx når vi gerne vil pointere at noget er MEGET vigtigt!!! 

Eller spekulerer over om vi skal afslutte vores sms med et punktum?!?! eller tre "tøveprikker" - som egentlig ikke betyder at vi sidder og tøver … eller simpelthen en smiley :-) 

Jeg ved godt at emojierne allerede har vundet stort indpas (hvis man kan sige sådan ???), men denne her fantastiske artikel handler altså "kun" om helt almindelige tegn (interpunktionstegn) som fx 

, . ? ! og - og – men også ~ og *. 

Læs den her og kommenter gerne på hvad du gør i dine sms'er eller andre nettekster, for det er noget af det jeg skal til at udforske.   

Skriver du komma når du sms-er?

Sætter du overhovedet punktum længere?

og hvad med stort begyndelsesbogstav?? er det gledet ud?

Hvad betyder det egentlig når du skriver … til sidst i en sætning …?

og synes du der er forskel på at skrive - og – ??

Har du sjove/interessante sms'er (det kan både være nogen hvor der skrives meget alternativt eller nogen hvor der skrives helt "almindeligt") vil jeg grumme gerne have lov at kigge på dem med mine nyerhvervede lektorbriller, så send mig en besked hvis jeg må kigge lidt på dem. Det ville være så najs!