Ungdomssprog – international konference – det bedste indlæg!

Jannis Androutsopoulos' (Hamborg Universitet) keynotetale på den 8. ungdomssprogskonference i Graz, Østrig, (26. - 28. maj 2016) var uden tvivl det bedste indlæg på konferencen. Medrivende og  struktureret fortalte Androutsopoulos om Tegnsætning som sociostilistisk resurse i unges digitale hverdagstekster (Interpunktion als soziostilistische ressource im digitalen Alltagsscreiben von Jugendlichen).

Jannis Androutsopoulos fokuserede i sit oplæg på digital tegnsætning og understregede vigtigheden af at se det som sit eget felt med egne normer. Han opfordrede dermed til hverken at tage udgangspunkt i protypisk skriftsprog eller i begrebet mundtlighed fordi det gør forståelsen ensporet og forudindtaget. Vi risikerer simpelthen at overse vigtige pointer og får dermed ikke den fulde forståelse af hvad der er på færde. 

Med udgangspunkt i sin forskning i data fra Facebook og WhatsApp i perioden 2010-2015 erklærede Androutsopoulos at digital tegnsætning har undergået flere forskellige udviklinger både hvad angår distribution og funktion. Ifølge Androutsopoulos er det normale nu at man ikke sætter et interpunktionstegn som afslutning på sætninger (finale Punktlosigkeit). Sætninger bliver afsluttet anderledes i dag end tidligere, og overordnet set mente han at det fremadrettet vil give mere mening at se på større enheder end sætninger når det kommer til tegnsætning. Han skelnede mellem det ikke at sætte tegn (Nichtsetzung), det at gentage tegn (Mehrfachsetzung/expressive Iteration) og det at sætte tegn anderledes (Anderssetzung).

Funktionen af tegnsætning har ifølge Androutsopoulos ligeledes forskubbet sig fra et sætningsfokus til et sekventielt og interaktionelt fokus, dvs. med information om hvordan hele indlægget skal forstås, og hvad afsenderens egen holdning til det skrevne er. Tegnsætningen bliver en art fortolkningskontekst; måske også fordi de enkelte tegns betydningspotentiale ligger i tegnsætningssystemet i forvejen (mådestegn). Det er ifølge Androutsopoulos oplagt at se denne udvikling som en pragmatikaliseringsproces hvor tegnsætningen i dag i højere grad giver information om hvorvidt en interaktion skal fortsætte eller ej, end om hvordan enkeltsætninger skal forstås, dvs. en udvikling fra syntaktisk til interaktionel betydning.

Idet han primært henførte til Ursula Bredels (2009) og egen forskning inden for området, redegjorde han for adskillige syntaktiske, pragmatiske og interaktionelle iagttagelser: fx syntaktisk segmentering og styring af læseprocessen og forståelsen hvor han eksempelvis skelnede mellem fortsættermodus og afslutningsmodus.

Når snakken kommer på tegnsætning, bliver det ofte en diskussion af normer og kompetencer (jf. den fortsatte kommakrig i Danmark) hvor det at kunne udøve normeret tegnsætning bliver set som dannet og kompetent kommunikation, men Androutsopoulos slog et slag for at forstå digital tegnsætning, som ikke umiddelbart følger bestemte normer, som kompetent udøvelse, dvs. som bevidst stilistisk og personlig variation. Særligt i forhold til ungdomssprog og tegnsætning opfordrede Androutsopoulos os som forskere til at betragte digital tegnsætning som nyt normområde. Derudover mindede han om at selvom vi ser eksempler på ny tegnsætning også blandt ældre brugere, vil de unge altid være motor for den sociolingvistiske udvikling.

Bredel, Ursula (2009) Das Interpunktionssystem des Deutschen. In: Linke, Angelika/Feilke, Helmuth (Hrsg.) (2009): Oberfläche und Performanz. Untersuchungen zur Sprache als dynamischer Gestalt. Tübingen: Niemeyer, 117–136

Emojis eller emojier - mere end en dille

Hvad bruger de unge emojier til, og er det overhovedet interessant? 

Som optakt til at udvide mine forskningsinteresser med endnu et område har jeg lavet en lille spørgeskemaundersøgelse om unges brug af emojier. 100 unge mellem 12 og 25 år har svaret (80 pct. piger), og nogle af svarene er faktisk ret interessante.

Enten eller

En dille er nok det helt rigtige ord at bruge om emojierne, for 90% fortæller at de skriver emojier hver dag eller oftere.

Over halvdelen bruger flere emojis end for et år siden, mens nogle få (8%) siger de helt er holdt op.

33% af de helt unge (11-16 år) bruger IKKE emojis på Facebook selv om de har en profil.

Hvorfor bruger de unge emoji?

Det handler åbenbart ikke om økonomisering, for 40% siger det slet ikke er vigtigt at emojierne er hurtigere at skrive. Det handler snarer om at emojier er sjove, og så kan de være med til at fortælle noget om ens humør og følelser. 

Emojierne er supplement (ikke erstatning for ord), så foreløbig er der nok ikke nogen grund til rigtig at frygte dem.

Hjerterne deler vandene 

Spurgt om hvilken type emoji de bruger mest, svarer kun 4 % af de ”gamle”, dvs. de unge mellem 21 og 25 år, at de bruger hjerter mest, mens hele 31% af de helt unge siger at hjerter er det mest brugte.

Sprogligt interessant?

Efter min mening er det altid interessant når der opstår en ny måde at kommunikere på. Om emojier så er sprog eller semiotiske tegn, kan vi altid diskutere. Meget tyder dog på at behovet for at udtrykke følelser og humør er stort, og at det er noget af det vi bruger emojier (og smileyer) til. Det holder jeg foredrag om i Østrig (Graz) torsdag d. 26. maj 2016.

Spørgeskemasvarene mere detaljeret

Køn

80 piger, 20 drenge

Alder

32 (11-16 år)

13 (17-20 år)

55 (21-25 år) – over halvdelen er mellem 21-25 år

Hvor bruges emoji?

Stort set over alt – topscorer er snapchat med 93% af alle brugerne, Tinder er lavest (60% af alle brugerne)

11-16-årige ligger generelt lavere – helt nede på at 65% bruger emoji på FB (kun 1 skriver aldrig overhovedet på FB), men 84% på Snapchat

21-25-årige: 100% bruger emoji på FB

Bruger du emoji mere end for et år siden?

54 svarer ja, men det er kun 42% af de helt unge (11-16 år) – 3 unge piger bruger aldrig emoji

Hvor tit?

90 % siger hver dag eller oftere, 50 % i næsten alt der skrives på telefonen, 8% aldrig/sjældent.

Hvorfor – vigtigt, ikke så vigtigt eller slet ikke vigtigt

De gør det sjovere                       79% siger at det er vigtigt (62% af de helt unge)

Bedre til at udtrykke følelser        66% siger at det er vigtigt

Hurtigere at skrive                       40% siger slet ikke vigtigt (80% ikke vigtigt)

* en mand (23-25 år): følelser er så dybt, men det handler også om at undgå med at det har betydning hvis der IKKE er en emoji

** en dreng (15-16 år): Emojis er efterhånden ved at være en kliché. Stoppede gradvist med at bruge dem for cirka 7 måneder siden. Stortset alle i min vennekreds er også stoppet med at bruge emojis mere eller mindre. Som jeg ser det nu er det primært folk under 14 og over 20 der bruger emojis. :)

Hvordan?

97% bruger emoji som supplement (typisk som afslutning på sætninger)

Hvilke typer bruges mest?

Ansigter                          72% (80% siger ”de gamle”, 52% siger de helt unge)

Hjerter                            18% (4% siger ”de gamle”, 31% siger de helt unge)

Hænder, dyr, andet        10%