Sproget til billederne i de sociale medier

Et billede siger mere end tusind ord, men hvilke ord? 

Med Instagram, SnapChat og Facebook er der ved at vokse en underskov frem af amatørfotografer, nej,  private snapshootere, tja, eller måske er de snarere privatlivets fotofortællere. For det handler mindst lige så meget om at fortælle en bid af ens livshistorie eller give en statusopdatering på ens aktuelle tilstand, som at skyde det helt perfekte fotografi og forsøge at konkurrere om "Årets pressefoto".

Men ofte står billederne ikke alene - selvom "et billede siger mere end tusind ord". Vi vil gerne supplere med identificerende beskrivelser og andre  bonusinfo. Og på Instagram tilføjer vi forskellige hashtags til vores billede for at gøre dem søgbare og for at markere en form for tilhørsforhold eller aktiv deltagen i forskellige grupper, som fx #ugensinstagrammer (UngeKommunikatører) eller #AllanGate (Allan Simonsen, TV2 og Vild med Dans - need I say more?)

Jeg har netop skrevet en artikel om alt dette og har bl.a. fundet ud af at brugen af billeder i særlig grad motiverer til kommunikation, og at den sproglige kode, der anvendes, henter sit særlige betydningspotentiale fra billederne og i nogle tilfælde får nærmest poetisk funktion. 

            

Selv om et billede faktisk sagtens kan "tale for sig selv", kan vi åbenbart ikke lade være med at tilføje et par ord. Ja, selv om Lindhardt og Ringhofs digitale strateg, Maiken Ingdvordsen skriver: ”Måske har du heller ikke altid noget at ”sige” og tænker ”hvad skal jeg dog skrive ud om på Facebook i dag.” Men så kan et billede være en anderledes smuk, poetisk måde at beskrive noget på end via ord”, så sætter vi altså også lige et par ord på. Vi SKAL bare kommunikere, koste hvad det koste må!

Er vi bange for at vi ikke kommunikerer stærkt nok med billedet i sig selv? Er skriftkulturen så hårdt indpodet i os, at vi ikke kan undvære den? Eller er vi simpelthen superbrugere af multimodal kommunikation, og benytter os af muligheden for at lade vores meddelelse indeholder forskellige udtryksformer og derfor måske også flere forskellige budskaber? 

Jeg tror på det sidste, men jeg tror også på det første og det andet. Og det fjerde?

Communicatus, ergo sum. Måske uden ord?