Når smileyer er god kommunikation 

Jeg har før skrevet om smileyer, udråbsord og andre sproglige tendenser i de sociale medier her på bloggen, og nu har jeg så tilladt mig at udbrede mine iagttagelser, holdninger og sågar anbefalinger på Magisterforeningens hjemmeside. 

Kys det nu, det satans sprog
Mit grundsynspunkt er at vi skal omfavne alle de sproglige nydannelser der kan iagttages.

Den mening er et ideologisk standpunkt:
Sprog er liv.
Liv er udvikling.
Ergo er sprog også udvikling.
Tilgiv mig denne hurtige syllogisme, men jeg har svært ved at dele sorgen over at sproget konstant er i udvikling. Det er jo en udvikling som vi alle sammen bidrager til.

Men det er også et praktisk og funktionalistisk synspunkt:
Kommunikation og interaktion er at handle. Vi handler (slås, elsker, manipulerer og forstår os selv og hinanden) gennem sproget. Sproget varetager disse funktioner, dvs. sproget er funktionelt. Ergo er det helt oplagt at fokusere på hvordan vi bruger sproget så det bedst tjener vores ønske om at handle.

Der er meget der tyder på at smileyer, udråbsord, forkortelser, hashtags etc. er yderst funktionelle i de sociale medier, og det er efter min mening et fantastisk argument for både at beskæftige sig med dem, forske i dem, bruge dem, og ja ....  holde af dem.

Læs mere om hvordan vi bruger dem i min artikel på dm.dk

15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog - MUDS

Vellykket sprogkonference med 36 foredrag om emner som Ordbog over Danske Interjektioner, pseudoledsætninger, urban og sønderjysk vejnavngivning og den nye ordbogsmulighed hvor man kan se retskrivningen af konkrete ord gennem tiderne. Tjek fx de mange glemte ord der slutter på -vorn her på http://rohist.dsn.dk/

Hvert andet år holder Nordisk på Aarhus Universitet en 2-dages konference hvor forskere fra både indland og udland fortæller om forskning i dansk sprog. Se vores hjemmeside www.muds.dk.

Det er en meget hyggelig konference hvor vi mødes på tværs af alder og forskningserfaring og deler glæden ved at forske i det danske sprog. Derfor var der også i år en del studerende med som præsenterede deres spændende undersøgelser af fx markering af køn på Facebook,  konversationsanalytiske vinkler på konfliktløsninger, kønssprog i forskellige erhverv og bud på hvorfor vi siger "eller" som sidste ord i en tur i samtaler.

Lyder det nørdet? Ja, det er både dejlig nørdet, sjovt og interessant. Og så får man bonusinfo: Føtex er Herman Sallings sammentrækning af "fødevarer og tekstiler" og BILKA er såmænd blot en betegnelse for varerhuse man kan komme til i bil.... eller en sammentrækning af BILliges KAufhaus?? Tja, hvem ved?

Jeg ville have livetweetet fra begge dage, men eftersom Inger Schoonderbeek og jeg var nogle lidt  travle arrangører, blev det ikke til mere end disse tre tweets:

Livetweeter fra vores sprogkonference de næste to dage. muds.dk #nordisk #AU. Om hashtags, sprogholdninger og måske slut på kommakrig :-)
Ik nemt at livetweete når net svigter, men vi har hørt om markering af køn i chat, interjektionen ups og kunstværket som talehandling #muds

Naming is power. Sønderjyderne skriver fx Æ Parksti på vejskilte #muds

Jeg holdt i øvrigt selv et oplæg om hashtags og diskuterede deres forskellige funktioner og morfologi.
Hele programmet kan ses her: http://www.muds.dk/rapporter/MUDS_program2014.pdf, og en gang næste forår vil foredragene forhåbentlig have transformeret sig om til artikler i bogen "15. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog" som vil kunne købes på Nordisk.

De forrige MUDS-rapporter er tilgængelige her http://www.muds.dk/rapporter.html, og det vil  denne 15. rapport også blive sommeren 2015.

16. MUDS afholdes i øvrigt d. 13.-14. oktober 2016.

Emojis. Små billeder krydrer vores kommunikation💃

Sikken sommer😊. Jeg har ikke blogget i 2 måneder 💤, men det skal ændres nu, for i går blev jeg ringet op af en journalist fra Politiken der ville høre om jeg havde forsket i "emojis".
Først troede jeg hun mente emotes eller smileyer, men jeg blev hurtigt klar over at det handlede om de små ideogrammer/piktogrammer som mange er begyndt at krydre deres indlæg med på Facebook eller i sms'er.

Nyt fænomen?😳
Hvorfor gør man det? Hvem gør det? Hvilken funktion har de? Er det et særligt sprog? Hendes spørgsmål var mange, og de satte mine hjernevindinger i gang. (Det var også tiltrængt efter en laaaang og dejlig sommerferie).
Spørgsmålet er om vi har gang i noget nyt, når vi er begyndt at bruge emojis, eller om det bare er en udvidelse af smiley-brugen der nu har fået flere facetter?

Lidt fakta
Emojis består af et hav af små billeder (ideogrammer/piktogrammer) der afbilleder meget forskellige ting lige fra sprudlende fyldte champagneglas til dansende japanske piger 👯. De kommer efter sigende fra Japan og blev ifølge Wikipedia allerede skabt sidst i 90'erne, så hvorfor er de først for alvor blevet udbredt i vores del af verden nu? Handler det om teknologisk tilgængelighed (det gør det nemlig tit), eller har det været nødvendigt med en form for modningsproces hvor vi efter at have taget smileyen helt til os (det har vi nemlig gjort💪, jf. mit indlæg fra 29. november 2013 hvor jeg omtaler min undersøgelse der viser at kun 3 procent aldrig bruger smileyer✌), først nu er klar til at udvide vores ideogrammatiske ordforråd?

Et bud på en forklaring
Jeg tror det er en kombination af at smileyen har banet vejen for en mere billedorienteret (ideogrammatisk) udtryksmåde, og at vi tiltales af de små billeders kolorit og appel. Billeder (små som store) er nemlig appellerende fordi de er flertydig og dermed åbne for fortolkning og modtagerens meddigtning. Det gør ifølge Jens E. Kjeldsen "modtageren til medskabere af det retoriske udsagn" (Kjeldsen 2009: 301).
Når vi bruger emojis (hvis vi da gør det, for SÅ udbredte er de måske heller ikke endnu), hænger det måske sammen med at emojis (som også kaldes humørikoner) udover at være attraktive pga. deres cuteness og veloplagthed, giver os mulighed for at udtrykke noget med små billeder som det måske ville tage lang tid at skrive (hvis det da er rigtigt at et billede siger mere end 1000 ord). Det er en seriøs økonomisering af kommunikationen.
Men det er ikke hele min forklaring. Jeg tror nemlig også at den flertydighed er attraktiv fordi det antydningens og hentydningens kunst. Det flertydige tillader os forskellige grader af forståelse og involvering.
Emojis er umiddelbar kommunikation👀, og det kan vi godt lide når vi relationskommunikerer.

Nu har jeg givet et første forsigtigt bud på hvorfor vi bruger emojis. Hvad er dit bud?👂



Sæt disse ind i teksten hvor du synes de passer :-) (dvs. i stedet for små firkanter eller spørgsmålstegn).

*****
Kjeldsen Jens E. (2009): Billeders retorik. I: Retorikkens aktualitet. Grundbog i retorisk kritik. Roer og Kjujeff (red.). København: Hans Reitzels Forlag, s. 291-328.

Hashtags - mit nye forskningsfelt #smdk #menhvorfor?

Kort intro til hvorfor jeg fornylig har kastet mig over hashtagsene som forskningsfelt. Og en opfordring til at udfordre (og dermed hjælpe) mig!

Umiddelbart er der en eneste og meget oplagt årsag til at jeg har valgt at udforske hashtagsene. Der er simpelthen ikke forsket alverden i hashtags endnu, så de kaldte lissom på mine forskerøjne, kunne jeg mærke.

Og hvad så de øjne så?
Indtil videre har de set at hashtags er økonomiske, guidende og sjove!

Lad os tage det økonomiske først.
Mange hashtags er forkortelser, og det er super praktisk fordi de er hurtige at afkode (når først man altså ved hvad forkortelserne står for :-) Hvis man vil skrive et indlæg på Twitter om dansk politik, kan man såmænd bare skrive #dkpol, så ved mange hvad det handler om. Det er nemlig det mest anvendte hashtag i Danmark, så der kommer man ikke på glat is. Tværtimod har man en chance for at blive en del af det indflydelsesrige, gode selskab der udtaler sig om dansk politik. Hashtags er nemlig søgbare, så søger du på #dkpol, vil alle tweets med det hashtag komme frem. Smart! Men nogle af de andre hashtags er straks lidt sværere at vide hvad betyder, fx #smdk og #iOS7 er (løsningen findes i bunden af indlægget :-) 

Hashtags er altså guidende - som en slags læservejledning. Udover emnet kan man give en vinkel på emnet/tweetet ved fx skrive #interestingstuff eller #servicetweet for på den måde at give en form for begrundelse for indlægget. Eller man kan bruge hashtagsene til at beskrive en bestemt mening og dermed give indlægget et holdningsmæssigt twist ved fx at skrive som denne tweep har gjort: "VKO har krævet møde om energiafgifter. Men de vil ikke komme til møde nu. Også svært uden plan. ‪#gratisomgang  ‪#dkpol". 

Man kan også have brug for at sikre sig mod misforståelser, fx ved at skrive #ironi for at være helt sikker på andre har fanget det. Men hashtagget kan også være det der gør at hele indlægget bliver ironisk som fx her "jeg elsker at sidde i kø i min bil i flere timer #not". 

Endelig er det simpelthen bare sjovt og stimulerende at skrive og læse hashtags. De udfordrer læseren til lige at tænke sig om endnu en gang. Og man tvinger også sig selv til at skrive noget der faktisk kan bære at blive udformet som et hashtag, dvs. som en art selvrefleksion, ekstrakommentar eller metakommunikation. 

Der kan helt sikkert siges meget mere om hashtags, og det agter jeg også at gøre på et andet tidspunkt. Men er du dybt uenig med mig eller mener at det er noget helt andet der gør hashtagsene til noget særligt, er jeg lutter øren. Jeg vil da også gerne høre fra dig hvis du mener de burde forbydes #bareprøv

#bonusinfo
#smdk = social medier i Danmark og #iOS7 = syvende version af operativsystem til Iphone. 

Får ordnet.dk snart økonomisk støtte?

Digitalisering af sprogvidenskabelige resurser er nødvendige hvis sproget skal understøttes i sin fortsatte udvikling. Derfor er det vigtigt at ordnet.dk får støtte fra Kulturministeriet. Men kommer støtten???

Magisterbladet skriver i dag at Folketingets højrefløj er klar med et beslutningsforslag der "pålægger regeringen at bidrage til den fortsatte drift og udvikling af danskernes digitale ordbog med 1,2 milioner kroner årligt fra tipsmidlerne".

Jeg har tidligere skrevet om Ordnet.dk's problematiske fremtid fordi jeg mener at denne ordbog er fuldstændig uundværlig for os som sprogsamfund. Med 60.000 daglige brugere er jeg ikke den eneste! Et ajourført digitalt opslagsværk med fingeren på pulsen er helt centralt hvis man fortsat vil noget med det danske sprog.

Det danske sprog er i konstant udvikling. Den udvikling - omfanget og konsekvenserne af den - skal følges, analyseres og diskuteres, men hvis der ikke er nogen der sætter resurser af til at dokumentere den (systematisk), har vi ikke noget ordentlig diskussionsgrundlag. Så ender vi i synsninger og gisninger.

Gymnasieelever, studerende og alle med interesse for og behov for sprogvidenskabeligt input har brugt for en opdateret resurse hvis de fortsat skal bidrage til undersøgelsen og diskussionen af det danske sprog. Man skal ganske enkelt kunne slå ordene op og få et hurtigt, nemt og kompetent svar. Det kan ordnet.dk, og det skal den fortsat kunne.

Sprogvidenskaben er så småt ved at komme på nettet (her et par eksempler):
- Nydanske Sprogstudier bliver digital
- Den danske Ordbog fås som app

Den udvikling bør fortsætte!

Facebook-politik - skal/skal ikke?

Ledelsen skal være tydelig.
De sociale medier må aldrig blive den eneste informationskanal.
Det fælles er vigtigt - husk "vi-sprog".

Det var nogle få at de ting der kom frem da jeg var ude at holde en pædagogisk dag om vores brug af Facebook og andre sociale medier på en produktionsskole på Sjælland.

Man kan ganske givet diskutere om man skal have en nedskrevet "Facebook-politik" eller ej - og om det skal være mere retningslinjer end regler, men det kan IKKE diskuteres at der er behov for at tage en snak om hvordan vi forholder os til de sociale medier. Og det er der flere forskellige grunde til:

1. Det kræver omtanke og indsigt at være på de sociale medier uden at brænde fingrene.
2. Der er ingen overordnede spilleregler på de sociale medier - ingen gruppenormer.
3. De sociale medier viser ingen nåde. Sidder man først i saksen fordi man har oploadet et billede eller skrevet noget man senere fortryder, vil det altid være derude et sted. Konsekvenserne kan være uoverskuelige.

I forhold til de sociale medier og deres vilkår og betydning for vores liv på langt sigt er vi alle novicer. Vi ved ganske enkelt ikke hvilken langtidseffekt de sociale medier har på vores evne til at skabe og vedligeholde relationer, til at koncentrere os, til at håndtere likes og særligt når de udebliver og til at skelne mellem privat og offentlig information, dvs. hvornår vi belaster andre med viden etc.

Sociale medier gør os ikke asociale, men de udfordrer vores socialitet og den måde vi er sociale på. Det skal vi snakke noget mere om!

Save time - stay informed

Sådan lyder sloganet fra en mobil nyhedstjeneste der målretter og effektiviserer i hidtil uhørt grad. Og det er et slogan der rammer tidsånden. 

Tiden - og i særlig grad det vi gør for at bruge den "rigtigt" - føles afgørende for mange i en stresset hverdag hvor flekstid er vores ivrige forsøg på at få tiden til at makke ret. Men er det os eller tiden der flekser?
Eller i weekenden og på ferien hvor vi også kaster en del energi (og tid) ind i at optimere vores kvalitetstid så den bliver optimal i stedet for spildt og uproduktiv.

Informeret - det bliver vi konstant. Og vi holder os opdaterede. Smag lige på ordene en gang til: Informeret og opdateret. Information er ikke viden - ikke kundskaber, men små bidder af verden, små meddelelser uden sammenhæng, uden dybde (den skal du selv huske at tilføre). Opdatering er ikke historisk bevidsthed, men aktualitet. Det er her og nu og overflade.

Hold da op! Det var vist min indre (i reglen godt skjulte, måske ligefrem ubevidste) "sure gamle mand" der stak snotten frem.

Væk med ham og frem med nyheden om circa news, som er en spændende ny mobil-nyhedstjeneste hvor nyheder brydes ned i små dele der passer til mobilformatet (eller det vi kan kapere) og hvor du konstant bliver opdaterer på lige netop den eller de nyheder DU følger. Circa News gør nyhedsinformation målrettet, overskueligt, opdateret og mobilt.

Tjek det før dine børn!

Nye ord og hvad man gør af dem

Møvrebiologisk. 
Ja, det var nok ikke helt det Tor Nørretranders sagde da jeg forleden hørte hans foredrag. Men det var altså det jeg hørte. Og lidt i stil med Anders Lund Madsen  (måske husker i hans "Madsens ÆØÅ") tænkte jeg at der må være afsætning for sådan et ord. Jeg er lidt i tvivl om hvem der skal bruge det og til hvad, men det må jo blive op til jer derude om I vil tage det til jer.

Møvrebiologisk ... et bud på en betydning kunne være: At være udstyret med et "først i køen"-gen.

 

Jeg skal ikke trætte jer med flere betydningsforslag, men I er meget velkommen til selv at byde ind!

I stedet vil jeg efterlyse et netsted for disse nye ord. Et sted hvor vi kunne komme af med dem når vi støder på dem (eller selv har held til at finde på dem). Et sted hvor man kunne blive inspireret af andres nye ord. 

Men indtil et behjertet menneske laver sådan et netsted, kan vi glædes over at vi har Line P (AKA Ordkløveren) til at samle de nyeste (og sjoveste) ord sammen i en års kavalkade. Se ordene fra 2013 her. 

Forhåndsudmattelse, morfarsushi (sild) og attitudeinkontinens (at være ude af stand til at holde sin mening for sig selv) er blandt mine klare favoritter! 

For(t)sæt

Uge 3 er lige begyndt, og jeg er fortsat i gang med at overholde mine nytårsforsæt. Dem jeg kan huske i hvert fald...

Forsæt i begge betydninger handler dybest set om at beslutte at gøre noget med vilje. HUSK det: VILJE!

Nå, men mens jeg laver mere italiensk mad, spiller mere klarinet, laver mere smidigheds- og styrketræning, spiser flere grønsager og generelt prøver at være en sundere, sødere og mere syngende udgave af mig selv, samtidig med at jeg forsøger at holde anfægtelserne fra livet (Hvad skal det til for? Hvem tror du, du narrer?), overvejer jeg om jeg også skulle have et blogger-forsæt.

Hvis ja, sku det være noget med at fatte sig i korthed, så indlæggene ikke blev så alenlang....sådan lidt twitter-agtigt (som dette indlæg af Max Bitter som jeg har skrevet en lille smule om i emnets anledning):

Vækkeuret ringer.
Hjerne: Husk forsættene!
Krop: Nej, jeg er død.
Mig: Ja, krop. Lad os spille døde.
Hjerne: Jeg kan høre jer.
Mig: Fuck.