Den danske ordbog har fået 644 nye ord

644 nye ord. Nye og nye. Det er måske så meget sagt, men man har i hvert fald ikke kunnet finde dem i ordbogen før. For det er jo sådan med ord, som de skriver i Politikens artikel om nyheden:  

"At et ord ikke står i ordbøgerne, betyder nemlig ikke, at det ikke findes. Mange ord lever i årtier i talesproget, før de – måske – bliver en del af det nedskrevne ordforråd"

Men hvad er det så for nogen ord vi endelig kan få lov at slå op?
Det er både såkaldt nye ord som fx partycrasher og rundetrunte, og sammensatte ord som fx festryger og cykelkørsel. Lad være at slå de sidste ord op. Du har allerede regnet betydningen ud. De sidste to ord blev nemlig tidligere ikke taget med i ordbogen fordi de i princippet er let gennemskuelige og derfor egentlig ikke behøver leksikalsk forklaring. Hmmm... hvorfor så nu??

I Politiken mener de at det netop overståede valg har haft stor betydning for hvilke ord der er kommet med, som fx svingvælger og grundlovsstridig, men jeg synes det er mere interessant at hele 18 ord ud af de 644 starter med gen (som i "igen/atter"): gendannelse, genopdragelse, genoptræning og genskabelse. Det er jo ikke nye ord, men ord der fokuserer på at vi gør noget igen, at vi gerne vil have noget igen (tilbage). Er det sådan 10'erne er?

Eller er det mere sigende at der ifølge Henrik Lorentzen, ordbogens seniorredaktør, er kommet mere tryk på lokumssproget - eller lokumssproget er kommet på tryk? Ord som røvfattig, røvbillig (røv betyder i denne sammenhæng bare "meget", dvs. en forstærker) og nærigrøv kan vel ikke være taget med i ordbogen fordi de ikke "principelt er gennemskuelige". Nærigrøv er i øvrigt et andet ord for nærigrad, rad = "person med en nærmere bestemt egenskab", mens røv er klarere kategoriseret som skældsord, så vi trækker det lige lidt hårdere op, når vi siger røv.

Ord er kultur
Mit bud er at den slags ord også er kommet med i ordbog fordi den også er et kulturopslagsværk, og tak for det. Er der noget der siger mere om hvordan vi forstår os selv, hvad vi lægger vægt på, og hvad der beskriver os, end de ord vi bruger?

Et ord er ikke bare et ord. Hvis et ord rent faktisk bliver brugt, tilhører det vores sprogbrug. Sprogbrugen, dvs. de ord og vendinger vi faktisk bruger, fortæller hvem vi er (fx singler (betydning 3) eller pengeliderlig) - og nogle gange også lidt om hvem eller hvordan vi gerne vil være (fx causør eller peake)