Emojis. Små billeder krydrer vores kommunikation💃

Sikken sommer😊. Jeg har ikke blogget i 2 måneder 💤, men det skal ændres nu, for i går blev jeg ringet op af en journalist fra Politiken der ville høre om jeg havde forsket i "emojis".
Først troede jeg hun mente emotes eller smileyer, men jeg blev hurtigt klar over at det handlede om de små ideogrammer/piktogrammer som mange er begyndt at krydre deres indlæg med på Facebook eller i sms'er.

Nyt fænomen?😳
Hvorfor gør man det? Hvem gør det? Hvilken funktion har de? Er det et særligt sprog? Hendes spørgsmål var mange, og de satte mine hjernevindinger i gang. (Det var også tiltrængt efter en laaaang og dejlig sommerferie).
Spørgsmålet er om vi har gang i noget nyt, når vi er begyndt at bruge emojis, eller om det bare er en udvidelse af smiley-brugen der nu har fået flere facetter?

Lidt fakta
Emojis består af et hav af små billeder (ideogrammer/piktogrammer) der afbilleder meget forskellige ting lige fra sprudlende fyldte champagneglas til dansende japanske piger 👯. De kommer efter sigende fra Japan og blev ifølge Wikipedia allerede skabt sidst i 90'erne, så hvorfor er de først for alvor blevet udbredt i vores del af verden nu? Handler det om teknologisk tilgængelighed (det gør det nemlig tit), eller har det været nødvendigt med en form for modningsproces hvor vi efter at have taget smileyen helt til os (det har vi nemlig gjort💪, jf. mit indlæg fra 29. november 2013 hvor jeg omtaler min undersøgelse der viser at kun 3 procent aldrig bruger smileyer✌), først nu er klar til at udvide vores ideogrammatiske ordforråd?

Et bud på en forklaring
Jeg tror det er en kombination af at smileyen har banet vejen for en mere billedorienteret (ideogrammatisk) udtryksmåde, og at vi tiltales af de små billeders kolorit og appel. Billeder (små som store) er nemlig appellerende fordi de er flertydig og dermed åbne for fortolkning og modtagerens meddigtning. Det gør ifølge Jens E. Kjeldsen "modtageren til medskabere af det retoriske udsagn" (Kjeldsen 2009: 301).
Når vi bruger emojis (hvis vi da gør det, for SÅ udbredte er de måske heller ikke endnu), hænger det måske sammen med at emojis (som også kaldes humørikoner) udover at være attraktive pga. deres cuteness og veloplagthed, giver os mulighed for at udtrykke noget med små billeder som det måske ville tage lang tid at skrive (hvis det da er rigtigt at et billede siger mere end 1000 ord). Det er en seriøs økonomisering af kommunikationen.
Men det er ikke hele min forklaring. Jeg tror nemlig også at den flertydighed er attraktiv fordi det antydningens og hentydningens kunst. Det flertydige tillader os forskellige grader af forståelse og involvering.
Emojis er umiddelbar kommunikation👀, og det kan vi godt lide når vi relationskommunikerer.

Nu har jeg givet et første forsigtigt bud på hvorfor vi bruger emojis. Hvad er dit bud?👂



Sæt disse ind i teksten hvor du synes de passer :-) (dvs. i stedet for små firkanter eller spørgsmålstegn).

*****
Kjeldsen Jens E. (2009): Billeders retorik. I: Retorikkens aktualitet. Grundbog i retorisk kritik. Roer og Kjujeff (red.). København: Hans Reitzels Forlag, s. 291-328.