A tweet a day keeps the doctor away

Gider du læse langt?

Maraton hitter, når det handler om løb, dans eller politiske forhandlinger. Men ingen gider læse langt længere. 

140 tegn (er lige præcis det jeg antal tegn jeg nåede at skrive inden jeg begyndte på denne parentes, som der i Twitter-regi altså ikke ville være plads til og derfor aldrig ville nå frem til nogen. Men er det et problem?

Er det en indskrænkning af din frihed? Er det overfladekulturens censurering af det dybsindige, det detaljerede og det dybtborende? Er det et kulturtegn på at vi er så påvirkede af "informationsoverload" at vi kun orker at læse noget der fanger vores opmærksomhed inden for de 140 tegn? Eller er det i virkeligheden begrænsningens muligheder?

Som så mange gange før bliver jeg nødt til at sige at når det handler om kommunikation, så er situationen og formålet det altafgørende. 

140 = benspænd

Man kan sagtens forestille sig situationer, hvor 140 tegn er alt for lidt. Det er det vel i næsten alle situationer (og dermed genrer): den videnskabelige artikel, reportagen, prædiken og romanen for nu bare at nævne nogle stykker. Ikke desto mindre er der nogen der eksperimenterer med netop det at skrive umenneskeligt kortfattet, fx en Twitter-roman "Twiction" (Twitter fiction), og hvem kan ikke komme i tanke om en forelæsning eller tale der godt kunne have tålt en tur gennem Grices kvantitetsmaksime (vær hverken mere eller mindre informativ end nødvendigt)?

Fat dig i korthed

Dette gamle mundheld er sammen med "kort og godt" en god rettesnor for at finde ind til kernen i det man har på hjertet. Så de 140 tegns begrænsning kan også ses som en hjælp til finde essensen eller kardinalpunktet i din tekst. 140 tegn sætter måske nok tingene på spidsen (=  fremstille på en utvetydig, skarp og bevidst forenklet måde, evt. for at fremkalde en reaktion; drive til det yderste, tak til ordnet.dk endnu en gang) og er derfor særlig velegnet til appellerende situationer og formål, som fx marketing og politik, men det er også en kognitiv udfordring og en måde at skærpe vores tankegang og dermed vores budskab på. 

Twitter-maksimen

Så næste gang du skal skrive noget hvor du har behov for at gøre det kortfattet og appellerende - og hvor du måske kun har ét skud i bøssen, så send din tekst igennem Twitter-prøven. Kan det fortælles på 140 tegn? Denne træning burde indføres i folkeskolen og på gymnasiet sammen med en diskussion af Grices maksimer, som du kan få en lille og rimelig anstændig smagsprøve på her. 

Når det urimeligt lange og omstændelige bliver ufrivilligt morsomt 

Hvis du er nået helt hertil i dette blogindlæg, skal du have en belønning (nej to!) for at have udført en form for maraton-læsning (mediet og genren taget i betragtning): 

1. Du har nu læst noget der må kandidere til at være verdens længste parentes (tillykke med at have holdt ud!). Første præmie er derfor mit blogindlæg forsøgt formuleret som et tweet: 

"Twitter r txters anti-maraton & begrænsningsmuligheder. 140 skærper budskab & tanker. Bør trænes i skolen! #skolechat tinathode.blogspot.dk" 

2. Som tak for din udholdenhed får du lige et link til et herligt gensyn med en der godt kunne have lært noget af "begrænsningens muligheder": http://www.youtube.com/watch?v=9ar0TF7J5f0 I parentes bemærket elsker jeg det blik hvormed den laaaaaange salve blive afsluttet. Det er et studie udi kunsten at se overbevisende ud selv om man ved man er på skideren fordi man har sagt noget man ikke engang selv forstår!

NB: Gå bare parenteserne efter i sømmene! Jeg har styr på dem :-) .... pånær den der smiley-parentes).