Du bliver afsløret af dine Facebook-opdateringer

Med 92 pct. sikkerhed kan man bestemme om det er en mand eller kvinde der står bag et indlæg på Facebook. Det er en af konklusionerne i en amerikansk undersøgelse af 75.000 informanters sprogbrug. 

Vi skriver åbenbart mere kønsstereotypt end man skulle tro. Eller er det en gammel sandhed der nu bare har fået Facebook-belæg?  Den amerikanske professor Susan Herring fortalte mig engang at hun på 3 indlæg i en chat, hvor man max. må bruge 160 tegn, kunne afgøre om afsenderen var mand eller kvinde, og kønsforskningen har i mange år belært os om forskellen på mænds og kvinders tale. Altså ikke rigtig nogen nyhed.

Men hvad er det da der afslører os? 

Forskere bag Facebook-undersøgelsen er gået kvantitativt til værks og har bl.a. kunnet konstatere at kvinder oftest bruger "ord som shopping, elsker dig, mor og mit hår, mens mænd er mere tilbøjelige til at bande og bruge ord som fuck og i øvrigt skrive om teknologisk grej som Xbox og PS3" (Annette Sand/Berlingske). Hmmmm.... ikke særlig overraskende. 

Men det stopper ikke her, for forskere mener også at deres undersøgelsesmetode kan give et præcist billede af den enkeltes personlighedstræk. Og det er her det for alvor bliver interessant. Forskernes påstand er nemlig at deres undersøgelsesmetode er næsten lige så præcise som de personlighedstest vi kender fra jobmarkedet. Så måske vil vi i fremtiden ikke blive spurgt om vi vil lade os teste som led i jobsamtalen, men snarere om vi vil give adgang til vores statusopdateringer på Facebook!!!!

Du er hvad du siger

Kan man virkelig konkludere på vores personlighed på baggrund af en optælling af hvilke ord vi bruger mest? Hvad med negationer som fx ikke, der netop har den funktion at benægte, gøre ikke-eksisterende eller tage afstand fra. Kan man stole på en leksikalsk kvantitativ undersøgelse, hvor man tilsyneladende ikke aflæser ordene i deres kontekst og dermed risikerer at mistolke ordene og intentionen? 

Her må jeg være ærlig og indrømme at jeg endnu ikke har haft tid til at læse andet end det resume der ligger på University of Pennsylvanias hjemmeside, så den regulære forskningsmæssige kritik af undersøgelsemetoden må vente lidt.

Foreløbig må jeg konstatere at metoden ser interessant og visuel umiddelbar anvendelig ud, for ud af informanternes sprog har forskerne dannet "ordskyer" som giver en klar visualisering af hvilke ord der bruges oftest. Ordmængderne er i undersøgelsen så store (over 700 millioner ord) at der faktisk kommer til tegne sig et anvendeligt billede.

Vi skal bare huske at det er det billede som vi vælger andre skal se - nemlig det vi skriver på Facebook, der er lavet forskning på. Som den ene af forskerne, Johannes Eichstaedt udtrykker det: "a simple window into how they shape modern lives in the age of Facebook.”