Hillemænd! Ordnet.dk er i fare 

Online public service om sproget har fået nej fra Kulturministeriet.

Jeg satte mig til frokostbordet med Magisterbladet i hånden for lidt siden og så en overskrift, der fik en sprognørd som mig til at spærre øjnene op. Ja, intet mindre! For her kunne jeg læse at en af mine meget brugte online-tjenester var i fare: Den danske Ordbog på nettet.

Kort fortalt handler det om at Kulturministeriet har givet afslag på at støtte driften af Ordnet.dk, og at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab derfor mener at der fremadrettet ikke vil være råd til de nødvendige opdateringer af ordnet.dk. "Uden opdateringer vil ordbøgernes værdi glide fra det dagligt brugbare til det historiske", siger redaktør Lars Trap-Jensen  (s. 10-13 i Magisterbladet).

Det må ikke ske!

Jeg ved ikke med jer, men jeg bruger ordnet.dk dagligt. Ordforklaringerne er let forståelige og præcise, og der er stort set ikke de ord, man ikke kan finde. Da jeg forskede i interjektioner på Facebook i efteråret 2012, kunne jeg finde næsten alle disse underlige afarter af det danske sprog på ordnet.dk - og med udmærkede forklaringer! Det var fantastisk!

Og så har jeg en lille ord-fetich (her er ordnet.dk efter min mening for en gangs skyld ikke helt opdateret da der foreslås at fetich er en genstand med magisk kraft eller en genstand der virker seksuelt ophidsende på en person ... hmmmm), for jeg dyrker nemlig af og til mine mere poetiske sider og i den forbindelse kan et opslag på KorpusDK (som er en underside til ordnet.dk) hjælpe mig med hvilken sammenhæng ord normalt optræder i. Så da jeg forleden ville lave et talekor om mænd (hvor nørdet og underligt er det lige?), fandt jeg via Korpus.dk ud af at der findes: tømmermænd, brandmænd, landmænd, nullermænd, franskmænd, nordmænd, købmænd, træmænd, julemænd, bagmænd, sømænd, skraldemænd, muskelmænd, supermænd, ægtemænd (!) og hillemænd. Hvordan skulle jeg ellers have fundet ud af det?

Hvad gør vi ved det?
Brugerbetaling er nok ikke vejen frem. Det danske sprogområde er simpelthen for lille. Måske gælder det samme reklameindtægter? Jeg ved det ikke, men det var da værd at undersøge. Der er helt sikkert nogen, der gerne vil støtte ordnet.dk og linke til det. Jeg vil gerne være den første til med glæde at lægge en ordnet.dk-knap på min blog ;-)

Hvad kan man bruge Twitter til?

Den korte version er: Videndeling. Eller som man også kalder det: PLN (Personal Learning Network)

Twitter har i hvert fald 3 altafgørende elementer, der gør det super anvendeligt til videndeling:

For det første hashtagget (havelågen, firkanten, firkantemnet) der, hvis man bruger det rigtigt/hensigtsmæssigt, fungerer sådan at alle der ønsker at læse og skrive sammen om et bestemt emne, fx uddannelse og læring, kan supplere sit indlæg med det samme hashtag, som i dette tilfælde er #skolechat, og derved komme med i strømmen af indlæg om netop dette. Denne strøm er søgbar, dvs. hvis man søger på #skolechat, får man alle indlæg frem om dette emne, selv om indlæggene er skrevet af mennesker der i øvrigt intet har med hinanden at gøre og ikke kender hinanden. 

Og det er netop fordel nummer to, for på Twitter behøver du ikke være venner med de andre for at få del i deres guldkorn. Du kan bare søge deres eftertragtede og interessante hashtaggede indlæg. Men du kan selvfølgelig også vælge at følge bestemte mennesker, fordi de generelt skriver om ting, der interesserer og inspirerer dig. 

Det bringer mig frem til fordel nummer tre. Selv om det ikke er det, som Twitter har slået sig op på, og selv om det ikke umiddelbart er en vennebaseret netværkstjeneste som Facebook, kan det skaffe dig adgang til "resursepersoner" på dine interesseområder, ligesom du selv kan blive den, man henvender sig til og gerne vil dele nye indsigter med om helt bestemte emner. Og den slags interessefællesskaber er guld værd. 

Læs her hvordan Todd Nesloneys liv som lærer blev gennemgribende forandret og genoplivet, da han via Twitter blev en "connected educator" og fik et helt unikt netværk af undervisere, skoleledere og andre udviklere, der alle interesserede sig for uddannelse og læring.  

Men alt dette kan selvfølgelig kun ske, hvis man har en Twitter-profil. Så det er bare med at komme af sted. Det er meget nemt, og selv om det kan virke uoverskueligt og forvirrende i starten, kan du nemt risikere at blive hooked, fordi du på Twitter har mulighed for at få og give information og viden til mennesker, du ellers aldrig ville dele med og aldrig ville komme i nærheden af, ganske simpelt fordi du ikke vidste de eksisterede og havde tanker og ideer lige til dig!

Sprogprisen uddeles d. 23. september

Men der er for entydigt fokus på Facebook

Vi er mange der ææææææælsker det danske sprog. Nogle af os elsker især det kreative, nyskabende og sprudlende sprog vi fx finder i chat og på Facebook, men der er også en anden side af det at være hooked ;-) på det danske sprog. Det handler om hvordan vi kommunikerer hensigtsmæssigt og godt. Bagmænd og -kvinder bag sprogprisen mener at det handler om "det gode, enkle og forståelige sprog - det at kommunikere præcist".

Jeg vil her gerne hylde initiativet til at rose dem, der bruger det danske sprog godt, men jeg mener nu også at man kunne tænke på at hensigtsmæssighed også handler om at tilpasse sig situationen, og at der mange andre væsentlige situationer i de sociale medier end bare Facebook.

• Hvordan er det gode indlæg på Twitter med kun 140 tegn til din rådighed?
• Hvordan kan brugen af interjektioner (udråbsord) være god og hensigtsmæssig sprogbrug?
• Hvad er en god billedtekst på Instagram eller Pinterest?

Blandt de nominerede til årets sprogrose på de sociale medier er der kun hentet eksempler fra Facebook, men hvad med alle de andre medier? Vi bliver nødt til at også at se hvad der sker på Twitter, Instagram, Pinterest, Youtube og blogs, for der er danske "virksomheder, organisationer, myndigheder og institutioner" også til stede (eller også er de forhåbentlig på vej).

Læs her hvad Sprogprisen.dk selv skriver:

Sprogprisen.dk sætter fokus på sproget i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor ved at anerkende og belønne det gode danske sprog. Vi ønsker, at virksomheder, organisationer, myndigheder og institutioner, der arbejder med sproget, herunder med sprogpolitikker, bliver rost. Og vi ønsker, at de og deres tekster kan tjene til inspiration for andre.

"Når man ser på de mange forslag til sprogpriskandidater, er det tydeligt, at kvaliteten af sproget er højnet mange steder. Men det er også åbenlyst, at der er plads til forbedringer. Og med Sprogprisen.dk's fokus på godt, enkelt og forståeligt sprog er jeg sikker på, at vi med de gode eksemplers magt vil medvirke til øget bevidsthed om betydningen af at kommunikere præcist. Uanset om det er i breve, på facebook eller på hjemmesider."  - Se mere:

Forskning i sproget i de nye medier  

Nydanske Sprogstudier (NyS) på vej med publikation

Hvordan trives dansk egentlig på nettet? Der er sket en del siden min ph.d.-afhandling om webchat så dagens lys i 2004 - i hvert fald med forskningen. Flere har fået øjnene op for at der mangler forskning i sproget på de nye medier, og nu har NyS (Nydanske Sprogstudier) iværksat et temanummer om emnet. Derfor er jeg gået i gang med at skrive en artikel: Sproglige forandringer i de nye medier.

Her får I en lille snas af abstractet:
"Den skriftlige kommunikation gennemgår i disse årtier en voldsom medialisering, idet en voksende andel af den samlede kommunikation foregår via nye medier og dermed præges af disse mediers vilkår og logikker (Hjarvard 2004, 2007). Mens man i Internettets første tid prøvede at finde én måde at beskrive udviklingen på, har man i dag erkendt, at medier kommer og går, og kommunikationens vilkår konstant forandres. Nye mediekommunikationsformer (med nye teknikker, genrekrav og socialiteter) afføder nye sproglige udtryk (medialekter), som CMC-forskningens ”første bølge” var med til at beskrive (Androutsopoulos 2011). De medialektale træk ses på alle niveauer (ortografisk, grammatisk, leksikalsk, syntaktisk, semantisk og interaktionelt). Selv om nogle af fænomenerne, som fx visse former for rebusskrift og netkronymer, bedst karakteriseres som registersprog eller sub-varieteter, vil jeg diskutere, om visse medialektale træk efterhånden er udbredt til så mange forskellige kommunikationsformer, situationer og brugere, at de på længere sigt har mulighed for at påvirke retskrivningen." 

Spændende at se hvem der ellers skriver til temanummeret, der har deadline 1. dec. og udkommer juni 2014. 

Hvordan undgå gentagelser i din tekst?

Træt af altid at gentage dig selv i jobansøgninger eller salgstekster? Der er hjælp at hente! "Wordcounter" finder gentagelserne i din tekst.

En god tekst har en tilpas mængde gentagelser og ord der skaber sammenhæng, så teksten blive forståelig og klar.
MEN det må ikke blive kedeligt at læse. Variation skal der til!
Der findes mange forskellige gode skriveråd til, hvordan din tekst bliver både spændende og præcis, men nogle gange har man også bare brug for en helt kontant melding på, om man bruger de samme ord igen og igen og ....

Men hvorfor selv bruge tid og energi på at tjekke teksten for ordgentagelser, når du kan få en maskine til det?
Brug "Wordcounter" til at tælle dine mest brugte ord. Det er nemt og gratis!

http://www.wordcounter.com

RO eller RODET?

Minimalismen er ved at sejre sig selv ihjel - måske? Hvis man skal tro Kathleen D. Vohs, professor of marketing ved the Carlson School of Management at the University of Minnesota, er der en klar tendens til at rod og forvirring skaber mere kreativitet end ro og ryddelige skriveborde. Hun fortæller: 

"While cleaning up certainly has its benefits, clean spaces might be too conventional to let inspiration flow". 
Pludselig elsker jeg mit kaotiske skrivebord/hjem/liv meget højere!

Læs hele artiklen her: http://www.nytimes.com/2013/09/15/opinion/sunday/its-not-mess-its-creativity.html?_r=0

Man skulle have nogle flere samværsgader

Gad egentlig godt vide hvilke regler der gælder for den slags gader - og hvad udråbstegnet egentlig betyder. Er det et udråb, en ordre, et ønske, en undren eller et anråb? Eller er det ganske enkelt et retorisk spørgsmål? (Kilde: Nydansk Ordbog) Eller er det blot en forstærkning af det trekantede skilts egentlige betydning? Dette er en ADVARSEL!!!! Her er en gade hvor man dyrker samvær. Be aware!!!