Ungdomssprog – international konference – det bedste indlæg!

Jannis Androutsopoulos' (Hamborg Universitet) keynotetale på den 8. ungdomssprogskonference i Graz, Østrig, (26. - 28. maj 2016) var uden tvivl det bedste indlæg på konferencen. Medrivende og  struktureret fortalte Androutsopoulos om Tegnsætning som sociostilistisk resurse i unges digitale hverdagstekster (Interpunktion als soziostilistische ressource im digitalen Alltagsscreiben von Jugendlichen).

Jannis Androutsopoulos fokuserede i sit oplæg på digital tegnsætning og understregede vigtigheden af at se det som sit eget felt med egne normer. Han opfordrede dermed til hverken at tage udgangspunkt i protypisk skriftsprog eller i begrebet mundtlighed fordi det gør forståelsen ensporet og forudindtaget. Vi risikerer simpelthen at overse vigtige pointer og får dermed ikke den fulde forståelse af hvad der er på færde. 

Med udgangspunkt i sin forskning i data fra Facebook og WhatsApp i perioden 2010-2015 erklærede Androutsopoulos at digital tegnsætning har undergået flere forskellige udviklinger både hvad angår distribution og funktion. Ifølge Androutsopoulos er det normale nu at man ikke sætter et interpunktionstegn som afslutning på sætninger (finale Punktlosigkeit). Sætninger bliver afsluttet anderledes i dag end tidligere, og overordnet set mente han at det fremadrettet vil give mere mening at se på større enheder end sætninger når det kommer til tegnsætning. Han skelnede mellem det ikke at sætte tegn (Nichtsetzung), det at gentage tegn (Mehrfachsetzung/expressive Iteration) og det at sætte tegn anderledes (Anderssetzung).

Funktionen af tegnsætning har ifølge Androutsopoulos ligeledes forskubbet sig fra et sætningsfokus til et sekventielt og interaktionelt fokus, dvs. med information om hvordan hele indlægget skal forstås, og hvad afsenderens egen holdning til det skrevne er. Tegnsætningen bliver en art fortolkningskontekst; måske også fordi de enkelte tegns betydningspotentiale ligger i tegnsætningssystemet i forvejen (mådestegn). Det er ifølge Androutsopoulos oplagt at se denne udvikling som en pragmatikaliseringsproces hvor tegnsætningen i dag i højere grad giver information om hvorvidt en interaktion skal fortsætte eller ej, end om hvordan enkeltsætninger skal forstås, dvs. en udvikling fra syntaktisk til interaktionel betydning.

Idet han primært henførte til Ursula Bredels (2009) og egen forskning inden for området, redegjorde han for adskillige syntaktiske, pragmatiske og interaktionelle iagttagelser: fx syntaktisk segmentering og styring af læseprocessen og forståelsen hvor han eksempelvis skelnede mellem fortsættermodus og afslutningsmodus.

Når snakken kommer på tegnsætning, bliver det ofte en diskussion af normer og kompetencer (jf. den fortsatte kommakrig i Danmark) hvor det at kunne udøve normeret tegnsætning bliver set som dannet og kompetent kommunikation, men Androutsopoulos slog et slag for at forstå digital tegnsætning, som ikke umiddelbart følger bestemte normer, som kompetent udøvelse, dvs. som bevidst stilistisk og personlig variation. Særligt i forhold til ungdomssprog og tegnsætning opfordrede Androutsopoulos os som forskere til at betragte digital tegnsætning som nyt normområde. Derudover mindede han om at selvom vi ser eksempler på ny tegnsætning også blandt ældre brugere, vil de unge altid være motor for den sociolingvistiske udvikling.

Bredel, Ursula (2009) Das Interpunktionssystem des Deutschen. In: Linke, Angelika/Feilke, Helmuth (Hrsg.) (2009): Oberfläche und Performanz. Untersuchungen zur Sprache als dynamischer Gestalt. Tübingen: Niemeyer, 117–136