Sider

onsdag den 28. oktober 2015

Hashtags - mit nye forskningsfelt

Hashtags er kortformens udfordring – en art lingvistisk haikudigt der udfordrer læseren og ofte vender det hele på hovedet.


Hvori ligger det lingvistisk interessante? 
Mit svar er foreløbig at det ligger to steder: 
1. Hashtags postulerer sammenhæng på tværs af indlæg og skaber sammenhæng i det enkelte indlæg på måder vi aldrig har set før. 
2. Hashtags er skribenternes nye legeplads - i hvert fald dem der elsker kortformer. 

Noget af det jeg skriver om er brugen af hashtags til at guide læserens forståelse af hvad man faktisk mener, som når man fx skriver #IPDM (Ikke På Den Måde, dvs. at tweetet ikke skal forstås seksuelt) eller #not og dermed angiver en vis form for ironi. 

Og så er der jo dem der synes hashtags og det at producere dem er helt vildt sjovt – en slags poesi, som fx #heltskudtafsted/ #hvorforstårjegpådethedpodieogdanser (Caspar Eric). 

To artikler om hashtags
Foreløbig har jeg skrevet to videnskabelige artikler om hashtags. Læs den ene af mine artikler her. Den anden er på engelsk og udkommer først til foråret :-)

Og jeg er ikke alene. Der begynder så småt at blive skrevet noget interessant om hashtags. Altså interessant fra en lingvistisk vinkel. Jeg kan anbefale disse to artikler hvis du vil vide mere: 
Scott, Kate. 2015. The pragmatics of hashtags: Inference and conversational style on Twitter. Journal of Pragmatics 81. 8-20. 
Zappavigna, Michele. (2015) Searchable talk: the linguistic functions of hashtags. Social Semiotics: 1-18. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar